fredag den 26. april 2013

skal regeringen stå skoleret ???



Fra Facebook fik jeg  i går spørgsmålet "hvad har du på hjertet?"



Jeg forsøgte at presse en masse tanker ind i den lille boks.


Jeg måtte dog hurtigt erkende at Facebook her mere minder om det daglige "har du det godt?" og så lytter man i øvrigt ikke hen, da der mere er tale om en refleks end rent faktisk interesse. 


Derfor begyndte jeg i nat at skriv i et worddokument. 


Dem der kender mig, ved at der ikke skal meget til at vælte mig ;-) og at der er bestemte knapper der udløser nogle ting. Torsdag den 25. april 2013 var sådan en dag.


Følgende skriverier har naturligvis en tendens, men jeg håber også at jeg bare sådan lige får luft for nogle ting... således er det min forhåbning at jeg ved slutningen af dette hamrer en lille smule mindre i mine taster. Min computer vil sætte pris på det.




Den Danske Model – Verdens kedeligste navn på noget meget vigtigt :-)



Det er rigtigt at ”Den Danske Model” er ret unik i sin brug. Nemlig m.h.t. at den har været brugt i så lang tid og så effektivt og loyalt .



Den er dog lang fra et unikum på arbejdsmarkedet globalt set. Vi adskiller os ikke meget fra andre lande i Europa som sådan. Fagforeningerne og arbejdgiverne er er ikke en dansk opfindelse.
Den Danske Model springer ud af menneskerettighederne under UN, som igen har dem helt tilbage fra 1919 hvor en anden organisation var igangsætter af skabelsen af konventioner omkring arbejdsrettigheder og pligter. 


Man havde et håb om at efter den store krig at kunne sikre fred ved at arbejde for ligestilling mellem parter og sikre menneskers basale rettigheder.


Der ligger altså nogle globale principper bag "Den Danske Model" som udgør nogle grundsøjler på arbejdsmarkedet og under dette også udgør nogle grundsøjler i det at være menneske. 


I dag tilslutter sig langt over 100 lande på verdensplan tankerne bag modellen i en eller anden form. Altså tanken om at der er en der skal arbejde, en anden der skal ansætte og disse to gennem forhandlinger finder frem til betingelserne for hvordan dette gøres bedst uden indblanding ude fra, dog med overholdelse af landets eksisterende love og muligheden for at få hjælp til forhandlingerne ude fra (i Danmark i forligsinstitutionen). 


International Labour Organisation (ILO)


Med sine nuværende 185 medlemmer under FN har ILO lavet en del konventioner efterhånden. Et af de 7 vigtige kerneområder handler om organisations- og foreningsfrihed og ret til at føre frie forhandlinger, nemlig:


Konvention nr. 87: Foreningsfrihed og beskyttelse af organisationsretten



Konvention nr. 98: Organisationsretten og den kollektive forhandlingsret



Retten til at organisere sig og føre frie (reelle) forhandlinger er forankeret i menneskerettighederne. Derfor kunne man godt forestille sig at regeringen nu kunne komme til at så skoleret over for FN (eller deres underorganisation ILO) m.h.t. hvordan og hvor meget frihed der har været i forhandlingerne. Det er derfor heller ikke for sjovt når partier nu får afslag på aktindsigt i forløbet i forhandlingerne. Regeringen henviser til at de overholder gældende lov, men overholder de også den etiske, den moralske?


Det er ret oplagt


Som aldrig før har der været så mange indirekte signaler om brud på disse gældende principper. Her er der ikke "blot" tale om en enkel SMS sendt til en af parterne i SAS overenskomstforhandlingerne. Allerede den gang var der højlydte stemmer der formanede regeringen til at blande sig uden om. Det er klart at et indgreb ved lovgivning som har fundet sted, og hvis det opfattes som ensidigt til ens part fordel, kan tangere magtmisbrug. Ja, der er altså rent faktisk tale om et brud på menneskerettighederne. 


Derfor skal der også livsvigtige grunde til et lovindgreb. Samfundet skal være i fare. Alles ve og vel stå på spil. Selv om eleverne for en kort til har fået mere tid til at være børn og unge med fritid og konsekvenserne deraf, har samfundet som vi kender det nok næppe være i fare. Nogle af de unge kan være "tunge", men næppe en umulig opgave at løfte for familierne. Det ville da være skræmmende hvis ikke egne børn kunne rummes mere end 4 uger (og naturligvis kan de det :-))


At eleverne skal have deres prøver (hvor er det pinligt at høre ministre hele tide tale om eksamen og ikke kende de banale forskelle som øverste ledelse af firmaet), kan vi hurtigt udelukkes som fornuftigt argument for en lovgivning. 


Elevernes uddannelse er sikret... studier er valgt og ingen får afslag. Der er højst tale om noget organisatorisk regeringen ikke vil have siddende på sig. Man vil nok ikke have "årgangen der ikke fik en prøve" som eftermægle, måske de lave meningsmålinger og folkestemningen. intet af dette legitimere et lovindgreb i en faglig konflikt. 


Kunne det tænkes at den manglende brug af konfliktlån og Lærerforeningen udmeldelse om at de kunne holde en lockout ud frem til oktober også har spillet ind?
(men det er faktisk også de unges menneskers ret at have fritid, men det er en anden kamp som jo først kommer, når nu eleverne får en 8 til 16 skoledag). 


Med konventioner er der ikke tale om at flertallet i befolkningen skal være for et indgreb. Selv hvis parterne selv mener at et lovindgreb skal finde sted, så legitimere det ikke indgrebet. Selv hvis 80 % af den danske befolkning gik ind for dødsstraf, ja så får vi den altså ikke, da ”Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder” altså siger i sin artikel 2 at ”ingen må idømmes dødstraf eller henrettes”. 


Konventioner er hævet over national lovgivning. De er en form for moderne bibel hvor værdier fastsættes som man ikke kan fraviges. Derfor indeholder de også meget om menneskets ukrænkelighed og derefter i detaljer hvordan det skal forstås i forskellige situationer. 

Konventioner er samfundets etiske forpligtigelse som vores praktiske daglige moral skal leve op til. Derfor er det også svært når for eksempel befolkningsgrupper i Syrien eller andre steder bliver krænket efter gældende konventioner. Vi er forpligtet til at gribe ind. På den måde afspejler omfanget af konventionsbrud også et etisk barometer der med rette kan tage pulsen på moralen i et samfund. 


Konsekvensen i Danmark af dette bliver at vi, som i de sidste mange dage, oplever at en regering ALDRIG vil sige at noget har været aftalt på forhånd og for den anden side af konflikten, at dem der føler at der har været aftalt et resultat på forhånd, rent faktisk føler sig krænket. 


Denne krænkelse er mere end blot svage sjæle der bare er for bløde til et "normalt" arbejde. og er ikke noget der blot forsvinder efter 14 dages arbejde. 


Fornemmelsen af misbrug og overgreb understreger netop hvorfor at FN har denne konvention under menneskerettighederne og hvor vigtig den er for mennesket. 


At føle at man har indflydelse på sin situation ud over tanken om at "kan du ikke klare lugten i bageriet, så kan du finde et andet sted". 


Netop hvordan stanken opstår mm (og andre dårlige billeder) i bageriet er det der blev forhandlet om. Herefter kan man jo så tage beslutningen om man har lyst til at blive.

Hvis det viste sig at være aftalt spil vil der være tale om et overgreb. (jeg vælger her at undlade og kommentere at folkeskolereformen har indskrevet forventninger eller mål for overenskomstforhandlingerne allerede før overenskomstforhandlingerne. Det ville være for nemt :-)).


Derfor oplever vi også at det ikke mere er Danmarks Lærerforening der nu taler om overenskomsten, men et hav af andre fagforeninger er gået ind og vil have at vide hvordan forhandlingerne har fundet sted og forventningerne til fremtidige forhandlingsmetoder. 


Derfor er det vigtigt at lærerne har fået 350 kr. i "ekstra" tillæg før skat om måneden. Lærerne er ikke gået tomhændet hjem i forhold til deres krav. Derfor SKAL KL stå som om de tabte noget, gik på kompromis.


En af tingene som jeg lige opfattet var at KL synes det var blevet for dyrt. om det var henvisningen til de 300 millioner. Eller de almindelige krav om overtidstillæg som alle andre arbejdspladser kan finde ud af at have måske for dyrt? Jeg ved det ikke, men det er hvad de siger. 


Retten til frie forhandlinger er så grundlæggenede i et moderne samfund at konventionerne kun giver rum for indskrænkninger på politi- og forsvarsområdet og her også kun med løftet pegefinger. Disse to faggrupper er absolutte forudsætninger for at et land kan fungere. Politi til selvkontrol og forsvaret til forsvar mod andre lande. Resten er som sådan noget der kan undværes i større eller mindre mængder. læs evt. dette indlæg i folkeskolen da ILO måtte forklare den danske stat om banale rettigheder tilbage i 1998. se nogle avisudklip fra den gang her. Jeg mener personligt vi er ude i noget der er endnu værre denne gang. Men det er måske bare mig.


Retten til uddannelse? Ja, men hvor meget og hvor lidt er en flydende grænse og kan gå op og ned i forhold til nationale målsætninger og i sidste ende åbner den danske lovgivning for at forældre selv varetager denne opgave. Vi oplever også i dag Thorning håber ved at flytte prøverne og give 7 skoledag at man indhenter det forsømte. 


Kære Helle, når du får skrevet den didakdiske fagbog der tager hensyn til de individuelle krav i klassen og de inkluderede (så meget for sand inklusion :-)), der turboudvikler vores elever til at nå 10 % undervisning på 7 dage, altså et års pensum på... 70 undervisningsdage, så ringer du bare. Det vil jeg gerne være en del af... der er penge at spare (endnu en gang).
Tilbage i 1999, da der var konflikt på sundhedsområdet, greb regeringen ind efter en uge med henvisning til at situationen var blevet uholdbar.... Det samme som vi kunne høre i lærerkonflikten på skoleområdet efter 4 uger. Den gang fik regeringen følgende svar og kendelse fra FN: 


”and in this case concludes that no evidence had been put forward to show that the hospital sector was faced with an emergency situation such as to justify intervention in voluntary collective bargaining. Further, given the repetitive recourse to such intervention and the lengthy extension of the imposed agreements, the Committee must once again urge the Government to refrain from taking such action in the future.” 

(fremhævelserne er mine). 

Selv om syge mennesker også har rettigheder, kan man sige at det i denne situation ikke overgår retten til at forhandle og føre konflikt på arbejdsmarkedet. Det er naturligvis en utålelig situation for syge mennesker, men understreger også vigtigheden og den værdi den frie forhandling tilskrives i et frit arbejdsmarked og frit demokratisk samfund.


Retten til pleje og behandling findes også, men også retten til at kæmpe din faglige kamp er lige så vigtig og kan ikke tilsidesættes af andre forhold. 

FN kom med følgende anbefaling: 


The Committee's recommendations


525.In the light of its foregoing conclusions, the Committee invites the Governing Body to approve the following recommendations:
(a) The Committee considers that the termination of the hospital sector strike by the Danish Parliament does not constitute a violation of ILO principles on freedom of association. 


[altså staten har ikke som sådan forhindret retten til at organisere sig frit. Det er jo meget positivt, men alene at det skal bedømmes fortæller at det jo har været overvejet. Det ville være et stor overtrædelse, netop på grund af at det er et kerneområde i menneskerettighederne]


(b) The Committee considers that, in the circumstances of this case, the Government did not take appropriate steps to ensure the provision of compensatory guarantees for workers who have been deprived of the right to strike. It requests the Government to consider, with the social partners, measures to ensure that, whenever the exercise of the right to strike in the essential services is legitimately restricted in the future, adequate protection is given for this limitation on freedom of action by means of dispute resolution mechanisms which enjoy the confidence of all the parties concerned. The Committee requests the Government to keep it informed in this respect. 


[Da ikke alle kan strejke i sundhedssektoren, pålægger det staten at træffe foranstaltninger så så mange som muligt kan udøve deres ret – det samme med en lockout naturligvis, som altså ikke er et onde, men en ret fra arbejdsgiverens side og skal respekteres]


(c) The Committee considers that the statutory renewal and extension of collective agreements covering nurses was not in conformity with the principle of free collective bargaining with a view to the regulation of terms and conditions of employment under Article 4 of Convention No. 98, ratified by Denmark. Given the repetitive recourse to government intervention in this respect and the lengthy extension of the imposed wages and terms of employment, the Committee urges the Government to refrain from taking such action in the future.


[ja der står der at de overenskomster der blev gennemført ikke svarede til frie forhandlinger når regeringen lovgiver på området og Danmark derved ikke levede op til deres internationale forpligtelser og konventionen for menneskerettigheder… og så skal de lade være med at gøre det i fremtiden] 


Da der tilbage for nogle år siden var konflikt på sygeplejeområdet. gik der omkring 8 uger før regeringen greb ind. Nok en konsekvens af tidligere påtale fra FN. Nu kunne det jo være på sin plads - med hemmeligholdte processer og manglende lyst til at give aktindsigt på henvendelser fra andre partier - at få dette testet igen. Og der er rig mulighed. 


102nd Session of the international Labour Conference, finder sted fra den 5-20 juni 2013. Her vil LO og DA sammen med regeringen og andre embedsmænd sidde og smile, vel vidende at der er et stort uafklaret spørgsmål i Danmark. LO har helt kart en opgave foran sig. Fagforeningerne har vist de kan det de skal. Nu er bolden hos LO. Om det er det værd skal jeg ikke vurdere. Der vil med sikkerhed ikke blive lavet noget om, men selv efter fejl, har man godt af at blive mindet om at man gjorde noget forkert. Det er så og sige verdenssamfundets opgave at opdrage regeringer der ikke slev kan finde ud af hvad der er rigtigt og forkert.


Helt sikkert at der findes lande der har større problemer, men når der nævnes ord som bananrepublikmetoder i debatprogrammer, så er det slet ikke taget ud af den blå luft. Og i den forlængelse kunne man fristes til at sige at ”leadership reflex additude”. 


Vi må have sikkerhed for at man overholder de indernationale spilleregler og værdier der er, ellers lander vi med en situation som den engelske leder Neville Chamberlain lige før 2. verdenskrig stod i, nemlig at man holder en aftale, men det ikke det papir værd det er skrevet på. Sætningen "fred i vores tid" må være en advarsel til alle lande om at overholde indbyrdes aftaler og især internationale konventioner.











(det er da frygteligt provokerende at Hitler er på det billede i den kontekst - men det var nu en gang ham at Chamberlain lavede den aftale med)



Hvordan skal Danmark arbejde for 3. verdens lande moralske forbedringer, når metoderne, altså den moralske udøvende etik, bliver mere og mere grå herhjemme. Er det sat på spidsen??? 



”Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder” starter således:


Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen proklamerer højtideligt den tekst, der følger nedenfor, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.


(Udfærdiget i Nice den 7.12.2000.)


De europæiske folk har med skabelsen af en stadig snævrere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier.


Unionen, der er sig sin åndelige og etiske arv bevidst, bygger på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet; den bygger på demokrati- og retsstatsprincippet. Den sætter mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. 


Artikel 42 ser således ud: 



Artikel 42 


Ret til aktindsigt:

Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.


Man kan naturligvis godt argumentere at nu er EU jo ikke Danmark og folketinget ikke Europa-parlamentet, men det er dog i øjnefaldende hvorledes basale menneskerettigheder rent faktisk forsøges sat til side for tiden.


Jo vist, er det ikke død og ødelæggelse, men det er de grundlæggende værdier fra demokratiets fødsel tilbage fra den amerikanske borgerkrig og den franske revolution der er under angreb og som virker som en hæmsko for den lovgivende magt, når "Justitsministeriet oplyser, at 25-timers-grænsen kun sjældent vil gælde i forhold til massemedier og forskere. I stedet har den til formål at bremse omfattende ansøgninger fra borgere og andre." Man fristes til at forlænge sætningen med "belastende eksistenser", men det står naturligvis for min regning.


Derfor foregår der også underskriftindsamling imod det kommende lovforslag om begrænsning af aktindsigt for normale borgere også her på dette link: http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov

Aktindsigt er jo i bund og grund kun et krav om at få svar på spørgsmål og mulighed for at stille spørgsmål ved påstande. Jeg kan ikke stille kritiske spørgsmål hvis jeg ikke ved hvad dine forudsætninger er for dit svar.... så bliver vi overladt til ombudsmandens "jeg må jo stole på hvad finansministeriet siger". 

konventioner er samfundets ide om etiske spilleregler der skal fremme det gode samfund og fællesskab. 


Når man begynder at manipulere og dreje på disse universelle indstillinger og "knapper", får man automatisk et forklaringsansvar. 


Dette vil politikerne også få og har nu fået. 


Man kan jo e.v.t. se dette indslag i Debatten, og se om man som borger giver sig tilfreds med svaret og ville acceptere det som gyldig grund for at blive nægtet et svar eller dokumentindsigt af de folkevalgte over for et emne man mener er relevant at få belyst. 


At ministeren har behov for "et frirum" er her grunden. brug de 15 min på at se dette indlæg. Det er det værd http://www.youtube.com/watch?v=_y-nPjYajyY



Det kan være svært at argumentere ud over at det "ville være rart" eller ligende når man piller ved grundlæggende værdier. Det fører til de pinlige debatter hvor politikkerne træder sig selv over tæerne og finder på hurraord som frirum. Det kan alle sætte sig ind i er rart at journalister ikke hele tiden forsøger at stille spørgsmål.


Derfor er udtalelser fra ombudsmanden også vigtige når han siger at regeringen laver ”krumspring” i forbindelse med lærerforhandlingerne for at skjule papirer i arbejdsprocessen. 


Når man siger man har grundlæggende ændret folkeskolen har man mere ret end man tror. Man har nemlig også pillet ved de grundlæggende rammer læreren havde for at udleve sine værdier i sit arbejde. Kaldstanken er nu definitivt afskaffet fra kl. 16 til 08 om morgen. Det vil en del godt kunne leve med, andre ikke. 

Da Anders Fogh Rasmussen i månederne op til sin udnævnelse til generalsekretær i NATO gang på gang nægtede at han var kandidat til posten. Kunne han efter udnævnelsen gå på fjernsyn og så sige at han havde været det i et stykke tid. En journalist valgte meget modigt at spørge om hvorfor han havde løjet over for befolkningen omkring det og svaret var ”at sådan var det jo i politik med sådan noget” (frit fra hukommelsen men meget tæt på det ordrette). 


Der blev ikke fulgt op på dette. Alle accepterede dette som sådan. Retten til ikke at udtale sig eksistere jo forsat, men kan jo være svært som politiker kunne man se. Så heller lyve. 

Sådan er politik – Derfor kan journalister aldrig få et rigtig svar – politiker kan aldrig svare med et ja eller et nej. 
Hvorfor? Fordi det forpligter. 


Det vil holde personen fast på værdier som man ikke kan flytte sig fra. Derfor er det også svært at finde værdier i dansk politik for tiden. Holdninger er der mange af, men værdier ser vi ikke meget til. De såkaldte "livsytringer" er blevet en sjældenhed. evnen til spontant at sige dette er en uret og det bør stoppes, koste hvad det vil. her kunne man tænke på Enhedslisten's manglende lyst til at stoppe regeringen ved at trække deres parlamentariske støtte tilbage. Eller Danske Folkeparties "grædende finger" der stemte ja for lovindgreb i overenskomstforhandlingerne. Det er alt sammen for at dække sig så meget ind som muligt.


I juni måned skal LO og DA sammen med udvalgte ministre et tur syd på. Der aflægges rapport om hvor vidt konventionerne overholdes... Mon ikke det allerede er nu LO burde være igang med at teste det forløb der har været i de overstået forhandlinger?
Til hvilken nytte?... der findes det berømte citat "stilstand er tilbagegang". Det udtrykker at udvikler man sig ikke som individ eller som samfund er det i virkeligheden at gå baglæns. Når vi lader stå til, så er udviklingen allerede på vej ned. Det er naivt at tro at vi som dansk samfund er højt hævet over banale værdiproblemer. 


Som en meget berømt bowler i "The Big Lebowski" en gang sagde i en film "This is not 'Nam, - there are rules" og det udtrykker nok meget godt min følelse omkring de regeringens evnen til at overholde normale normer og etiker 


Man kan jo lige Google en gang og finder følgende under et af folkeskolens kanonpunkter i historie: 

"Slaget i Fælleden: 


"Der var iværksat en murerstrejke, der var indledt i april af 1200 murersvende og omkring 800 arbejdsmænd, som krævede arbejdstidsforkortelse. Strejken var ikke sat i gang af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening, men da strejken tegnede til at ende med nederlag og prestigetab for arbejderbevægelsen, indkaldte Louis Pio til et møde på Nørre Fælled i København den 5. maj 1872 i en avisartikel med overskriften ”Maalet er fuldt!” 



Da politiet læste indkaldelsen i avisen anholdte de den primære socialistleder af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening, Louis Pio (1841-1894) samt de to øvrige socialistledere Harald Brix og Paul Geleff af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening den 5. maj 1872. Anholdelsen fandt sted natten før et møde skulle afholdes i København. 


Statsmagtens indgriben resulterede i en større konfrontation mellem arbejdere og politiet på Nørre Fælleden i København, efterfølgende kendt som 'Slaget på Fælleden'.Dagen efter 'Slaget på Fælleden' var ledelsen af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening med Pio i spidsen, fængslet og oprøret var slået ned. Pio skulle sidde i fængsel i 3 år. Internationale blev forbudt og regeringen prøvede at undertrykke socialisterne uden held eftersom fagforeningerne stadigvæk blev dannet og i 1878 blev Socialdemokratisk Forbund stiftet. Ved partidannelsen fik arbejderne et parti, der kunne varetage deres interesser. Efter løsladelsen af Louis Pio bosatte Pio sig i Amerika, hvor han boede til sin død."

Efter 6 år i træk at have tale ved 1. maj i Fælleden, vælger Helle nu og tage frivilligt til Jylland.

Det er jo ikke Amerika, men i skolernes (lige et Egelund citat ud af kontekst: "Slappe pædagogiske") inkluderende ånd - lidt har også ret. 


Oven i dette, har flere 1. maj arrangementer frabedt sig deltagelse af de socialdemokratiske og socialistiske politikere. Se det er historisk ret spændende. Et år kan jeg stadigvæk vælge og sige at jeg laver sku' et undervisningsforløb til på mandag omkring elevernes ret til undervisning. Det bliver godt, det er oppe i tiden og skaber en masse billeder i elevernes verden som de kan hænge tingene op på.... Den fleksibilitet er gået tabt og er nok KL's største tab for en god skole, men så sandelig også lærernes tab, da lærernes kommer til at må leve med mange kompromisser.  


I en samtale men en kollega faldt følgende sætninger efter lovindgrebet "jamen kan du lade være med at forberede dig søndag aften på mandag morgen?". Mit svar måtte være  "ja, det bliver du jo nød til.... den forberedelse kommer til at ligge i løbet af ugen før, du har kun tid til den der".


Når man taler om ophør af blokpolitik er det i allerhøjeste grad også et opgør med med faste værdier. Det er naturligvis helt i orden, men så skal man også bekende sig til det og komme med et nyt værdisæt (eller blive værdiløs). 

Værdier kan være som en klods om benet, da de forpligter en på en masse underliggende handlinger og det er jo ikke ligefrem oppe i tiden. Se dokumentaren ”Et blad falder til himlen” med Knud Romer. Det går i hjertet hvor hans far ligger og dør på gangen mens folk går forbi og man oplever Knud Romers fortvivlelse.


Jeg fik kvalme. 


Senge nok til dem der er syge er rent faktisk blot en værdi – en etik om at have rum nok. Bygninger af sten og mørtel for at have VÆRDIghed omkring vigtige ting i livet. 


Måske der var behov for en PISA-test over politikernes forskellige evner kunne testes. I Danmark med et af verdens højeste skattetryk og hvor befolkningen ligger og dør på gangene kunne et af resultaterne se således ud og så vil jg ellers se frem til et helt normaliseret 8-16 job.... jeg greb mig lige selv i og skrive Job.... jeg slog det op. Det kommer af det engelske og betyder  fra gammel tid "en ordentlig mundfuld".... jo tak skal du ha'. 


i den danske ordbog står der under job:


1. fysisk eller åndelig virksomhed som man til stadighed udøver for at forsørge sig selv (og sin familie) fx som ansat i en virksomhed.


1.a sted hvor man udøver denne virksomhed


2. opgave eller stykke arbejde der skal udføres fx på arbejdspladsen eller i hjemmet.



Vi har et år til at lære det. Lær at lægge bekymringerne på hylden når du går hjem.... og så til et uddrag af regeringens PISA-test der er plads til forbedringer :-)... og jeg lader mig naturligvis godt anfægte på mine påstande, og er absolut åben over for andre holdninger, men især værdier. Dem kan vi ikke få for mange af i den store værdiløshed.... nu orker jeg ikke mere.... her er resustatet af regeringens PISA-test i omsorg for deres borgere ;-)






























































Blot del links jeg kom omkring i min søgen: